PARASPORT VEJEN

vÆLG DIN SPORTSGREN

Varmtvandsgymnastik

Utroligt populært hold med aflastende bevægelse i varmt vand

Gymnastik og sjov

Et lille hold for børn, der har brug for ro og trygge rammer

Svømning

Vi svømmer sammen og hver for sig - alt efter lyst

seneste medlemsblad

Vores medlemsblad udkommer 2. gange årligt.

Vores medlemmer har fået den i postkassen og alle I andre kan læse det lige her.

Har du indlæg eller ideer til næste blad, hører vi altid gerne fra dig.

God læselyst

Nyt navn - samme formål

Indtil marts 2020 kendte du os som “Handicapidrætsforeningen for Vejen, Holsted og Brørup”. Nu hedder vi Parasport Vejen for at synliggøre, at vi ikke kun er for dem, der bor i disse geografiske områder. Og i endnu højere grad for at signalere, at vi ikke kun tilbyder idræt til mennesker, der er diagnostiseret med et handicap. Vores forenings formål er stadig at skabe grundlaget for idræt for mennesker, der har en større eller mindre funktionsnedsættelse, under betryggende ledelse og opsyn.

Vi skeler ikke til diagnoser eller grad af funktionsnedsættelse. Vi er til for alle, der ikke føler de passer helt ind i de almene tilbud.

Det bliver ikke billigere

Vil du svømme eller gå til varmtvandsgymnastik, så finder du ikke billigere hold end her hos Parasport Vejen.
Jo flere hold du tilmelder dig, jo billigere bliver det.

0 kr
pr. gang for voksne
0 kr
pr. gang for børn
0 kr
dagsbillet til svømmenhallen

Gymnastik & sjov

Vores dejlige børnehold

Når der er for mange børn, for meget larm eller for lidt struktur på alle de andre gymnastikhold, så er vores børnehold måske noget for dit barn.

Når dit barn bare har brug for en ekstra rummelig, forstående, kompetent og omsorgsfuld voksen, så skal du måske kigge her en ekstra gang.

Gymnastik og Sjov er et dejligt lille børnehold for både piger og drenge i alle aldre. Vi sørger for ro – men alligevel masser af gang i den, vi sørger for struktur – uden det bliver kedeligt og vi giver børn, der ikke trives i almene tilbud en mulighed for at gå til sport på et hold, så de føler sig som en del af et fællesskab.